Gå til forsiden av matoppskrift.no
Alle oppskriftssøk Mer enn 35.500 stk.
Søk etter ingredienser Mer enn 12.000 stk

Info om Daloon AS

Generell info.

Daloon hed oprindelig Vans Produkter, opkaldt efter kineseren Sai-chiu Van, som grundlagde virksomheden i 1960. Van, som han i daglig tale blev kaldt, kom til Danmark i 1935 for at studere landbrug.

Planen var egentlig at vende tilbage til Kina, men på grund af først den japanske besættelse af Kina i 1937, siden anden verdenskrig og endelig revolutionen i Kina opgav han det efter et par år og blev i Danmark.

De første danske forårsruller blev fremstillet i Vans kælder i Charlottenlund, nord for København.
Efter at Van havde fået sin første ordre fra en pølsevogn i Tivoli, stod det hurtigt klart, at der var behov for større lokaler. I Brønshøj fandt Van nogle egnede lokaler, som virksomheden i foråret 1961 flyttede ind i. Igen i 1964 måtte man flytte til en større fabrik, og samtidig skiftede Vans Produkter navn til Daloon, som på kinesisk betyder den store drage.

I 1970 flyttede Daloon fra København til en nybygget fabrik i Nyborg, og i 1973 blev datterselskabet Daloon Lebensmittel GmbH etableret som et salgskontor i Tyskland. Koncernen blev i 1983 udvidet med en fabrik i Rudkøbing på Langeland og i Newark, England. Senest opkøbte Daloon i 2001 den svenske virksomhed Lecora AB.

På en god dag kunne fabrikken i Brønshøj i begyndelsen af 60'erne ved hjælp af seks gasblus til pandekagefremstilling og nogle "rulledamer" sende 3-400 forårsruller på gaden. Produktionen er i årenes løb blevet automatiseret, for eksempel ved konstruktionen af en pandekagemaskine i midten af 1960'erne og opfindelsen af en forårsrullemaskine, som blev taget i brug i 1977. Hvor de hurtigste medarbejdere kunne rulle op til 6.000 ruller om dagen kan en rullemaskine producere over 30.000 stk.

Daloons produkter afsættes i dag på en lang række europæiske markeder, hvor Storbritannien, Tyskland og de skandinaviske markeder er de vigtigste, men Daloon har også en betydelig eksport til f.eks. Frankrig, Finland, Spanien, Østrig og Schweiz. Forårsrullerne er fortsat Daloons hovedprodukt, og koncernen producerer i dag over 100 forskellige varianter fra 20-200 g til tilberedning i friture, ovn og mikroovn. Daloons sortiment er de senere år blevet udvidet med mange forskellige orientalske snackprodukter som supplement til de danske specialiteter, som virksomheden har lavet gennem mange år.

Sai-chiu Van afgik i en alder af 90 år ved døden den 14. februar 2003, men virksomheden føres videre af hans yngste søn Hemming Van.

Legg inn kommentar gjennom facebook

Karakter og besøk
Besøk: 1974.
Karakter er 3 poeng
Satt av 1 brukere.
Sett din karakter!
Velg fra 1 til 6.
1 2 3 4 5 6


NØKKEL FAKTA FOR
Daloon AS

HJEMMESIDE
Mailadresse
Forbrugerservice@daloon.dk
Post adresse
Delfinvej 3
Poststed
Nyborg
Land
Danmark
Kategori
Ferdigmat
Underkategori
Generelle
Sist oppdatert dato
08.08.2010





Ansvarlig utgiver: © 2002- Databasesør AS Adresse: Matoppskrift.no,
Major Laudalsvei 6, 4630 Kristiansand Orgnr.: 911 668 602 mva.